IT-rejsestipendium

IT-rejsestipendium

Stibo-Fondens IT-rejsestipendier til ph.d.-studerende

Hvad

Stibo-Fonden uddeler hvert år et antal rejsestipendier til fremragende danske ph.d.-studerende inden for datalogi og IT. Stipendierne udgør op til 100.000 kr., som skal anvendes til støtte for et sammenhængende ophold af mindst fire måneders varighed ved et førende internationalt miljø inden for modtagerens forsknings­emne.

Hvem

Stipendierne kan søges af ph.d.-studerende ved de datalogiske miljøer på de danske universi­teter.

Hvordan

Ansøgninger sendes elektronisk som et samlet pdf-dokument til stip@stibo.com og skal omfatte

  • Kortfattet og alment forståelig beskrivelse af emnet for ph.d.-afhand­lingen med redegørelse for det forventede udbytte af studieopholdet
  • CV og eksamensbevis(er)
  • Plan og budget for udlandsopholdet
  • Anbefaling fra den ph.d.-studerendes vejleder

Ansøgninger behandles løbende, og der kan forventes svar inden for en måned efter ansøgningstidspunktet. Beslutning om tildeling af rejsestipendium træffes af Stibo-Fondens på grundlag af ind­stilling fra Fondens konsulent, fhv. dekan ved Aarhus Univer­sitet, Erik Meineche Schmidt.

Der vil ved bedømmelsen primært blive lagt vægt på faglige kvalifika­tioner, men det forven­tede udbytte af opholdet for såvel modtageren som dennes hjemme­miljø vil også blive taget i betragtning.

Vilkår

Stipendiemodtagere skal være danske statsborgere eller personer med anden markant tilknytning til Danmark, som er i gang med en ph.d.-uddannelse ved et dansk universitet.

Ansøgere, der ikke er danske statsborgere, skal redegøre for deres tilknytning til Danmark.

Stipendiet forudsættes administreret af modtagerens hjeminstitution, og omfatter dækning af rejse- og flytteomkostninger, merud­gifter til bolig, samt midler til drift, herunder udstyr, konferencer mv. Sti­pendiet omfatter ikke løn eller eventuel tuition, som forudsættes dækket på anden vis.

Ved afslutning af udlandsopholdet skal der aflægges en kort rapport til Fonden.

Yderligere information fås ved henvendelse til Erik Meineche Schmidt, tlf. 23382376 og/eller ems@au.dk.